FRI fragt over 399,- i alle disse shops
Shop på tværs af 12 webshops   Tryg handel i e-mærket webshop   45 dages udvidet returret Hurtig levering: 1-2 hverdage

Salgs- og leveringsbetingelser

Når du handler med os, lægger du varerne i en fælles kurv på tværs af vores 13 officielle webshops. Når du 'går til kassen', betaler du derfor for hele ordren gennem scandinavianbrandhouse.dk, og vi sender også varerne til dig samlet.

 

Virksomhedsoplysninger

Bag scandinavianbrandhouse.dk, soedahl.dk, rosti-mepal.dk, nuance-scandinavia.dk, metteblomsterberg.dk, claus-holm.dk, bitzshop.dk, asimplemess.dk, severinshop.dk, soehnleshop.dk, leifheit.dk, lyngbyglas.dk, mylock.dk og gooutlet.dk står:

F & H A/S
CVR. 10325838
Gl. Skivevej 70, DK-8800 Viborg
E-mail: info@scandinavianbrandhouse.dk
Tlf.: +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30

Etableringsår: 1986

 

Bestilling

De viste produkter kan ikke bestilles telefonisk, men udelukkende via vores webshops. Hvis der er varer, som er midlertidige udsolgte, vil de være markeret i shoppen med en forventet leveringstid. Kundeservice har ikke yderligere kendskab til, hvornår varen igen er på lager, og vil derfor desværre ikke kunne besvare denne type spørgsmål ved telefonisk henvendelse. Du opfordres derfor til at vende tilbage til webshoppen igen, for at kontrollere om varen er der.

Skulle der være spørgsmål til bestillingen eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30 eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk.

Alle priser på scandinavianbrandhouse.dk er inkl. moms. Priserne er dagspriser.

Når du handler med F & H A/S, indgås aftaler på dansk.

Det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, kan du sende en mail til kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk.

 

Forsendelse

Forsendelse af ordrer under 399,- DKK koster fra 39,- DKK og afhænger af den valgte leveringsmetode. Forsendelse af ordrer over 399,- DKK er GRATIS.

Du kan vælge imellem følgende leveringsmetoder:

  • PostNord Privat - Levering til din private adresse (59,- DKK)
  • PostNord MyPack Collect - Levering til nærmeste udleveringssted (39,- DKK)
  • PostNord Erhverv - Levering til fx din arbejdsplads (39,- DKK)

Ordrer der er afgivet inden klokken 17.00 på hverdage (fredag dog kl. 12.00), og hvor alle de bestilte varer er på lager, afsendes samme dag. Ordrer afgivet andre dage (weekender, helligdage og andre lukkedage) afsendes førstkommende hverdag. Leveringen sker med PostNord, og leveringstiden vil derfor være afhængig af PostNords leveringsfrekvens - dog max 2 hverdage.

Forsendelse til øvrige lande koster 299,- DKK uanset ordrestørrelse.

P.t. leverer vi til Norge, Sverige, Færøerne, Finland, Tyskland, Storbritannien, Canada, Australien, Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Luxembourg, Italien, Spanien og Polen.

Ønsker du billig levering til Norge eller Sverige, besøg i stedet scandinavianbrandhouse.no og scandinavianbrandhouse.se.

 

Betaling

I shoppen kan der betales med:

  • Dankort
  • VISA-Dankort
  • MasterCard
  • MasterCard Debit
  • Maestro
  • VISA
  • VISA Electron
  • VISA Debit
  • MobilePay

Vi tager ikke betalingsgebyr, uanset hvilken af ovennævnte betalingsformer, der vælges.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra shoppens lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

 

Salg til det offentlige, institutioner mfl. via EAN betaling

Det er naturligvis også muligt at handle i webshoppen som offentlig institution – fx skoler, daginstitutioner mfl.

Ønsker du at oprette din institution med EAN betaling, bedes du kontakte vores Kundecenter på kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk eller telefon +45 8816 7630.

 

Personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med F & H A/S, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos F & H A/S og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for F & H A/S er dataansvarlig og har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer og transmitterer ikke almindelige kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til F & H A/S videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer slet ingen personfølsomme oplysninger.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre.

Som registreret hos F & H A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til F & H A/S via e-mail kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk

 

Sikkerhed omkring kortoplysninger

I betalingsfasen får du opgivet, hvilke varer du har bestilt samt den samlede pris. Når du vælger at gå til kassen, bliver du ført til en sikker (krypteret) internetforbindelse (https://) hvor du skal indtaste følgende:

  • Kreditkortnummer
  • Udløbsdato
  • Kontrolcifre

F & H A/S står alene for salg og forsendelse af varen, og kommer ikke i kontakt med eller ser dine kreditkortoplysninger. De håndteres udelukkende på en sikker server, med en sikker forbindelse (kryptering) via en betalingsformidler.

 

PRISGARANTI

Vi garanterer dig den bedste pris i Danmark - på alle varer mærket med PRISGARANTI.

Prisgarantien gælder derfor IKKE på varer, som IKKE er mærket med PRISGARANTI!

Sådan fungerer vores PRISGARANTI:

Vi tjekker ugentligt netpriserne på de førende danske webshops, og skulle vi imod forventning finde det samme produkt til en lavere pris i en anden dansk webshop, så opdaterer vi naturligvis vores pris til laveste netpris.

Finder du indenfor 14 dage efter dit køb varen billigere i en dansk webshop eller fysisk butik, kan du få differencen refunderet. Du kontakter blot vores Kundecenter på kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk, så ordner vi det for dig. Vi skal bruge dokumentation for prisen, før differencen refunderes.

Følgende regler gælder for vores PRISGARANTI:

  • Varen skal være på lager i webshoppen/butikken, vi sammenlignes med.
  • Prissammenligningen sker på varens pris ekskl. (evt.) fragt, ekspeditionsgebyr el. lign.
  • Prisgarantien omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms, told, garanti og forbrugerbeskyttelse.
  • Der skal foreligge dokumentation for den pris, du har fundet. Dokumentationen kan være i form af link eller lignende.
  • Prisgarantien gælder ikke for tilbud, der kræver medlemskab (fx i en indkøbsforening) eller nogen form for betaling for at få adgang til tilbuddet.

 

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 45 dages fortrydelsesret, når du handler med F & H A/S. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du:

  • har modtaget din vare
  • får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 45 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse/vare.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Specielt fremstillede varer (custom-made), fx Södahl akrylduge, hører ikke under vores fortrydelsesret.

 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.

Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 45 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Benyttes den vedlagte returlabel, som fremsendes med din ordre, fratrækkes 49,- DKK til at dække fragten. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  2. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
  3. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Den fulde købssum kan kun tilbagebetales, hvis varen tilbagesendes ubrugt eller brugt på tilsvarende måde, som det vil være muligt i en fysisk butik. Muligheden for at få den fulde købesum retur bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart væsentligt forringer varens handelsmæssige værdi.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

OBS! Benyttes den vedlagte returlabel, som fremsendes med din ordre, fratrækkes 49,- DKK til at dække fragten.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Den eneste omkostning du har, når du fortryder et køb, er omkostningen ved at sende varen retur til os.

Se mere under Spørgsmål og svar.

Hvis du fortryder købet, bedes varen sendes til:

F & H A/S
Gl. Skivevej 70
DK-8800 Viborg

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af følgesedlen, samt anvende den returlabel, der er med varen. Du har også mulighed for at downloade og udfylde vores standardfortrydelsesformular.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler med F & H A/S har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Vi er meget omhyggelige med at sikre korrekt håndtering af din ordre, og at tjekke at varen ikke har fejl eller mangler. Skulle du modtage en vare, der er reklamationsberettiget, beklager vi meget, og beder dig kontakte Kundecenteret på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30, eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at rette vores fejl.

Når der er fejl ved en vare, kan du enten få varen repareret, ombyttet eller pengene tilbage afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

Det er derfor nødvendigt, at du følger de vedlagte brugsanvisninger, vaskeanvisninger og andre anvisninger, som vejleder om korrekt brug og vedligeholdelse af produktet. Misligholdes en vare i forhold til anvisningen, vil det opfattes som fejlagtig brug eller anden uhensigtsmæssig adfærd, og derfor vil varen ikke være dækket af reklamationsretten.

Se mere under Spørgsmål og svar.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

F & H A/S
Gl. Skivevej 70
DK-8800 Viborg

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Vi opfordrer til at du anvender den returlabel, der sendes med varen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, kan du rette henvendelse til vores Kundecenter på kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk. Skulle vi mod forventning ikke kunne blive enige om en løsning sammen, har du mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet ved køb på over 1000 kr. Du kan se mere på forbrug.dk.

 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@scandinavianbrandhouse.dk.

Hvis du benytter generelle aftalevilkår i forbindelse med dine salg til forbrugere, skal ovenstående oplysninger også fremgå af aftalevilkårene.

 

Cookies

På scandinavianbrandhouse.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan, afhænger af den browser, du anvender.

 

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på scandinavianbrandhouse.dk, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere scandinavianbrandhouse.dk.

 

Salgs- og leveringsbetingelser er senest opdateret den 01.06.2017.