FRI fragt over 399,- i alle disse shops
Shop på tværs af 12 webshops   Tryg handel i e-mærket webshop   45 dages udvidet returret Hurtig levering: 1-2 hverdage

Spørgsmål og svar

Hvordan bestiller jeg varer som ny kunde?
Er du interesseret i en vare, kan du klikke på den, for at se en beskrivelse, evt. vælge størrelse og farve og for at købe varen. Klik på knappen ’Læg i kurv’, og vælg derefter om du ønsker at fortætte med at shoppe, eller om du ønsker at gå til kassen.

Hvis du har valgt at shoppe videre, men alligevel ikke ønsker yderligere produkter, klikker du på 'gå til kassen' i øverste højre hjørne af siden.

Du har mulighed for at vælge en anden leveringsadresse, så du kan sende dit køb til en anden adresse. Når du udfylder dine kontaktoplysninger, kan du markere feltet ’Vælg anden leveringsadresse’ (fx din arbejdsplads), og her angive adressen.

Ved forsendelse med PostNord til udleveringssted, skal du efterfølgende vælge pakkeshop, pakkeboks, postbutik el. posthus som udleveringssted for din pakke. Når pakken er klar til afhentning i det valgte udleveringssted, modtager du en mail/sms.

Bemærk at der er GRATIS fragt ved køb over 399,- DKK med levering i Danmark. Fragt af køb under 399,- DKK koster fra 39,- DKK.

 

Sådan handler du hos os

  1. For at foretage et køb online skal du igennem følgende trin:
  2. Find den eller de varer, du ønsker fra vores forskellige brands og læg dem i indkøbskurven - gå herefter til kassen.
  3. Indtast dine personlige oplysninger og vælg den ønskede forsendelse.
  4. Vælg den ønskede betalingsform. Du kan enten betale med betalingskort eller din smartphone via MobilePay.
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet (husk at godkende vores Salgs- og leveringsbetingelser).
  6. Betaling foregår nu via krypteret og sikker betalingsudbyder (DIBS).
  7. Du modtager umiddelbart efter en ordrebekræftelse på mail, som gælder som kvittering.
  8. Du modtager desuden en mail, når varen afsendes.

Varen er udsolgt - får I flere af den?
Enkelte varer kan desværre være midlertidige udsolgte. Kundeservice har ikke yderligere kendskab til, hvornår varen igen er på lager, og vil derfor desværre ikke kunne besvare denne type spørgsmål ved telefonisk henvendelse. Du opfordres derfor til at vende tilbage til webshoppen igen, for at kontrollere om varen er der.

 

Jeg har brug for mere information om en vare
Ved hvert produkt er der et felt, som hedder beskrivelse og detaljer. Her vil der være en beskrivelse af produktet, og hvis der er særlige detaljer, som er værd at vide, er dette felt også udfyldt. Er det mere specifikke spørgsmål, så kontakt Kundecenteret på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30 eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk

 

Varen er nu blevet billigere - betaler I differencen tilbage?
Prisen på varen i shoppen vil kunne ændre sig over tid, så det er prisen som er angivet på shoppen i købsøjeblikket som er gældende.  Vi vil derfor ikke kunne tilbagebetale en evt. difference mellem to priser.

 

Kan I fortælle mig, hvor man ellers kan købe denne vare?
En lang række af vores varer forhandles også af bl.a. isenkræmmere og stormagasiner. Ved henvendelse til vores Kundecenter, vil du kunne få oplyst en evt. lokal forhandler eller se forhandlere her.

 

Betalingsmetoder
I shoppen kan der betales med:

  • Dankort
  • VISA-Dankort
  • MasterCard
  • MasterCard Debit
  • Maestro
  • VISA
  • VISA Electron
  • VISA Debit
  • MobilePay

Vi tager ikke betalingsgebyr, uanset hvilken af ovennævnte betalingsformer, der vælges.
 
I betalingsfasen får du opgivet, hvilke varer du har bestilt samt den samlede pris. Når du vælger at gå til kassen, bliver du ført til en sikker internetforbindelse (https://) hvor du skal indtaste følgende:

  • Kreditkortnummer
  • Udløbsdato
  • Kontrolcifre

Disse felter skal udfyldes korrekt, for at handlen kan gennemføres. Herefter trykkes på 'Godkend', og du vil modtage en bekræftelse på den mailadresse du har oplyst. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra shoppens lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Varens pris er inkl. fragt og forsendelse.
 
Er det sikkert at bestille online?
Vi står alene for salg og forsendelse af varen, og kommer ikke i kontakt med eller ser dine kreditkortoplysninger. De håndteres udelukkende på en sikker server, med en sikker forbindelse (kryptering) via en betalingsformidler.

Når kryptering benyttes, kan du se det ved, at der i nederste højre hjørne af siden bliver en hængelås synlig, og dine informationer er dermed beskyttet mod tredjepart. Vi kan således heller ikke trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:

  • Varen ikke leveres.
  • Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor.
  • Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept.

Hvornår trækker I pengene?
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra shoppens lager. Du vil modtage en mail, når ordren er afsendt fra lageret.

 

Kan jeg afhente min bestilling?
Det er desværre ikke muligt at afhente sin bestilling.

 

Hvor lang er leveringstiden?
Ordrer der er afgivet inden klokken 17.00 på hverdage (fredag dog kl. 12.00), og hvor alle de bestilte varer er på lager, afsendes samme dag. Ordrer afgivet andre dage (weekender, helligdage og andre lukkedage) afsendes førstkommende hverdag. Leveringen sker med den valgte leverandør, og leveringstiden vil derfor være afhængig af den pågældende leverandørs leveringsfrekvens.

 

Leverer I til mit land?
Ved køb over 399,- DKK leverer vi fragtfrit til alle adresser i Danmark. Levering af køb under 399,- DKK koster fra 39,- DKK.

Forsendelse til øvrige lande koster 299,- DKK uanset ordrestørrelse.

P.t. leverer vi til Norge, Sverige, Færøerne, Finland, Tyskland, Storbritannien, Canada, Australien, Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Luxembourg, Italien, Spanien og Polen.

Ønsker du billig levering til Norge eller Sverige, besøg i stedet www.scandinavianbrandhouse.no og www.scandinavianbrandhouse.se.

 

Kan I lægge min pakke på et aftalt sted?
Vi har desværre ingen mulighed for at bede den valgte leverandør om at lægge pakken bestemte steder.

 

Hvad hvis pakken ankommer, når jeg ikke er hjemme?
Det er procedurerne hos den valgte leverandør, der er afgørende for om pakken genleveres eller evt. skal afhentes.

 

Kan jeg tracke min ordre?
Hvis den valgte leverandørform giver mulighed for tracking, vil du modtager track-and-trace nummeret i en mail, når ordren er afsendt.

 

Kan jeg komme forbi og returnere eller bytte en vare?
Det er desværre ikke muligt at returnere eller bytte varer på vores adresse, men kun som beskrevet nedenfor under returnering.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har fortrudt mit køb!
Du har 45 dages fortrydelsesret, når du handler på www.scandinavianbrandhouse.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Den fulde købssum kan kun tilbagebetales, hvis varen tilbagesendes ubrugt eller brugt på tilsvarende måde, som det vil være muligt i en fysisk butik. Muligheden for at få den fulde købesum retur bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart væsentligt forringer varens salgsværdi. Specielt fremstillede varer (custom-made) hører ikke under vores fortrydelsesret.

 

Hvordan og hvornår får jeg mine penge igen?
Beløbet bliver overført til det kort, du har betalt med, hurtigst muligt efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for fortrydelsesret. Det kan derfor efterfølgende afhænge af din bank, hvornår beløbet fremkommer på din konto.

Den eneste omkostning du har, når du fortryder et køb, er omkostningen ved at sende varen retur til os.

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af følgesedlen, samt anvende den returlabel, der er med varen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

OBS! Benyttes den vedlagte returlabel, som fremsendes med din ordre, fratrækkes 49,- DKK til at dække fragten.

 

Hvad hvis der er noget galt med varen (Reklamation) ?
Når du handler på www.scandinavianbrandhouse.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Vi er meget omhyggelige med at sikre korrekt håndtering af din ordre, og at tjekke at varen ikke har fejl eller mangler. Skulle du modtage en vare, der er reklamations-berettiget, beklager vi meget, og beder dig kontakte Kundecenteret på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30, eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at rette vores fejl.

Når der er fejl ved en vare, kan du enten få varen repareret, ombyttet eller pengene tilbage afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

Det er derfor nødvendigt, at du følger de vedlagte brugsanvisninger, vaskeanvisninger og andre anvisninger, som vejleder om korrekt brug og vedligeholdelse af produktet. Misligholdes en vare i forhold til anvisningen, vil det opfattes som fejlagtig brug eller anden uhensigtsmæssig adfærd, og derfor vil varen ikke være dækket af reklamationsretten.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ’rimelig tid’ efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Hvad med fragtomkostninger ved reklamation?
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger til at sende varen retur til os.

OBS! Benyt venligst den vedlagte returlabel, som fremsendes med din ordre.

 

Hvor skal jeg sende varen til?
Du skal helst anvende den returlabel, der er med varen. Hvis den skulle mangle, eller er blevet væk, sendes varen til:

F & H A/S
Gl. Skivevej 70
DK-8800 Viborg

 

Hvad skal jeg sende med varen, når jeg returnerer den?
Når du returnerer varen på grund af reklamation, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger, hvis du er berettiget til det.

Hvis du har mistet din returseddel, så kan den downloades her

 

Hvad hvis jeg har fået det forkerte beløb tilbage?
Desværre kan der ske fejl. Hvis du mener, at du har fået det forkerte beløb tilbage, bedes du venligst kontakte Kundecenteret på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30, eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk med dit ordrenummer, og det beløb du mener, at du skulle have haft tilbage.

 

Hvad gør jeg når min vare er skadet under transporten?
Når du modtager dine varer, bedes du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, opfordrer vi til at du på kvitteringen tager forbehold for eventuelle skader på indholdet. Du kan også nægte at modtage varen. I det tilfælde bedes du kontakte Kundecenteret og oplyse om, at du har afvist varen.

 

Hvad hvis der mangler noget i min ordre?
Desværre kan der ske fejl. Hvis du har modtaget din ordre og der mangler en vare, så kontakt snarest muligt Kundecenteret på telefon +45 8816 7630 – hverdage fra 8-16, fredag dog 15.30, eller kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk med dit ordrenummer, så vil vi undersøge forsendelsen og rette op på evt. mangler.

 

Hvad hvis jeg har andre spørgsmål?
Hvis du stadig ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, så send en mail til Kundecenteret på kundecenter@scandinavianbrandhouse.dk.