Limeparfait

Fremgangsmåde

Limeparfait

Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases med en palet sammen med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad. ”Vaniljesukker” æggeblomme & det resterende sukker piskes længe til tyk æggesnaps med en håndmikser. Vask og tør limefrugten. Riv det yderste af skallen fint & pres saften fra den halve frugt. Vend revet limeskal og saft ned i den tykke æggesnaps. Pisk fløden til let skum i en separat skål. Vend æggesnapsen sammen med den piskede fløde til en ensartet creme. Fyld de 12 halvkugler med iscremen og nedfrys parfaiten i minimum 3 timer eller til næste dag.


Saltet mandelcrunch

Smelt sukkeret til gylden karamel på en pande. Kom mandlerne op i karamellen & lad dem riste med i et minut i karamellen under ’omrøring’. Hæld massen ud på bagepapir og lad den afkøle helt ved stuetemperatur. Hak den afkølede mandelcrunch med en savtakket kniv. Opbevar den i en tætsluttende beholder i optil 14 dage.


Kold karamelsauce

Sukkeret smeltes til gylden karamel i en kasserolle. Tilsæt piskefløden & sluk for varmen. Det vil bruse op, så vær’ opmærksom. Vent nogle minutter & tænd så igen for varmen & lad saucen ”småkoge” nogle minutter. Passér saucen gennem en sigte. Dæk til med husholdnings film & nedkøl karamelsaucen fuldstændigt i køleskab.


Anretning

Pop de dybfrosne parfaiter ud af silikoneformen og saml dem 2 og 2 så de danner héle kugler. Læg en lille bitte smule mandelcrunch i midten af hver tallerken. Stil parfaitkuglerne i crunchen, så de står stabilt. Læg karamelsauce i bunden og lad nu parfaiten temperere 5-10 minutter. Drys fint med crunch & pynt med skovsyre.

Ingredienser

6 personer


Limeparfait

1/2 polynesisk vaniljestang

60 g sukker

1/2 dl past. æggeblomme

Revet skal fra 1 lime

Saften fra 1/2 lime

3 dl piskefløde


Kold karamelsauce

100 g sukker

2 dl piskefløde


Saltet mandelcrunch

100 g hvidt sukker

100 g hele mandler med hinde

1 knivspids knust flagesalt


Pynt

Skovsyre


Det skal du bruge

1 stk. silikoneform med min. 12 stk. halvkugler

Pande

Håndmikser

Skål

Rivejern

Palet

Dejskraber

Kasserolle